Byd vores nye sponsorer velkommen
Af: Søren Gyde
-og gør en god handel
Vi har for de næste fire år indgået en samarbejdsaftale med ketchersportfirmaet HEAD og ketcherbutikken Ketshop. For at du kan få mulighed for at hilse på vores nye samarbejdspartner og se et udvalg af deres produkter, får vi besøg af Ketshop to aftener i uge 37:
Onsdag, den 15/9 og torsdag, den 16/9 - begge dage kl. 18.00 - 21.00
Der vil være mulighed for af prøve det nye klubtøj og bestille dette, og Ketshop vil også medbringe ketchere, tasker m.v. til særlige klubpriser.
Der vil være mange forskellige slags testketchere til rådighed, så du selv kan afprøve de nyeste modeller, og du kan få råd og vejledning af Ketshops personale.
Vi håber at se så mange af jer som muligt til et par hyggelige klubaftener.

06.09.2010