Udskriv siden

Dobbelthæder til klubben

Af: Bruger til vedligeholdelse af nyheder

Søren Gyde og Caspar Grauballe hædret med flotte titler

Der blev overrakt hele to titler til nogle af klubbens store profiler. En på lederniveau samt en aktiv. Det er klart signal om, at vores store udviklingsarbejde nyder anerkendelse blandt de øvrige klubber. Følgende flotte ord fik de to Herlev/Hjorten profiler med på vejen:

Om Årets Squash'er 2008:

Søren Gyde har gennem efterhånden rigtigt mange år været dybt engageret og involveret i squash-lederarbejde. Han startede med at spille squash tilbage i midten af 80'erne og har stort set fra dag et deltaget i lederarbejde sideløbende med sit spil på banerne.

Søren er:

• Idérig og nyskabende, hvilket har sat helt nye standarder for, hvad især danske juniorspillere får mulighed for at opleve ifm. turneringsledelse - en standard som heldigvis også er smittet af ved øvrige turneringer til glæde for landets seniorsquashere... Der bliver tænkt meget "ud af boksen" og begrænsninger er stort set aldrig styrende, men fokus bliver holdt på muligheder. Det må være sikkert, at langt de fleste klubber kunne tænke sig en sådan kapacitet

• Velorganiseret og struktureret i næsten overdrevet grad, hvilket sikrer en let og elegant gennemførelse af diverse aktiviteter til stor glæde for de mange frivillige, der arbejder under hans ledelse i forbindelse med eksempelvis turneringer og større arrangementer

• Han har engagement og loyalitet udover det sædvanlige og en overtalelsesevne, der har sørget for medinddragelse af konen i squasharbejdet, også til stor nytte og gavn for de mange juniorsquashere, der har krydset hendes person og evner

• Har er imponerende arbejdsom, som kommer til udtryk på såvel strategisk som taktisk niveau. Han er således med til at tænke stort og langsigtet og samtidig med til at gennemføre turneringer og initiativer på lavpraktisk niveau

Gruppen var helt enige om, at Søren Gyde er en meget værdig vinder af titlen Årets Squash'er 2008. Stort tillykke.

Om Årets Junior 2008:

Casper Grauballe har igennem de sidste par år vist, at han er en spiller som kan måle sig med de bedste. Han har deltaget i turneringer både indenlands og udenlands og blandt andet opnået en 2. plads ved Nordic Junior Open. Desværre har Casper haft en pause på grund af en skade, som har gjort ham ukampdygtig. På trods af det, så har Casper jævnligt mødt op til både træningen og turneringer med sine krykker bare for at være der som moralsk opbakning for sine holdkammerater.

Udover dette har Herlev/Hjorten gjort brug af Casper som træner i ungdomsafdelingen, hvor han er vellidt og nyder stor respekt. Casper er som person, rar, behagelig og moralsk altid korrekt (fairplay i alle situationer). Han er vidst det man på godt dansk kalder en "god dreng" og et fantastisk forbillede for klubbens ungdomsmedlemmer.

Gruppen var enige om, at Casper har fortjent titlen og vil bære den flot. Stort tillykke.

 

27.04.2009