Elitetruppen forstærkes
Af: Søren Gyde
Vi har fået to nye spillere i truppen
I den nye sæson får vi tilført yderligere forstærkning i vores elitetrup, og denne gang er det på damesiden. De to unge talenter Bine Lind og Anne Mette Pedersen har valgt at spille i Herlev/Hjorten.
Bine skriver om sig selv:
|
Mit navn er Bine Lind, og jeg er en 18 år gammel squash spiller, der har valgt af skifte squashklub til Herlev, for at kunne udvikle mit spil indenfor de bedste og mest optimale rammer.
Jeg er Junior Danmarks Mester i squash og 1. pige spiller på det danske junior landshold. Jeg har netop spillet Junior Verdensmesterskaber, som blev afholdt i Indien sidst i juli måned 2009. Til september bliver jeg senior spiller, og håber derfor at kunne finde sponsorer, så det er muligt at deltage i endnu flere internationale turneringer med henblik på at udvikle mit spil.
Jeg ser frem til nogle rigtig gode år med squash i Herlev og glæder mig til at blive en del af klubbens ambitiøse fremtidige strategi indenfor sporten, der matcher mine squash ambitioner særdeles godt.

|
 |
Anne Mette skriver om sig selv:
|
Jeg er 22 år, og kommer oprindeligt fra Gram. Jeg har spillet squash siden 1999, hvor jeg tilfældigvis prøvede det med en veninde. Efterhånden blev det en livsstil, som førte mig videre. Jeg har læst på SDU i Odense i 3 år, men er nu flyttet til København for at arbejde. Her har jeg fundet en klub der repræsenterer alt det, jeg gerne vil. Godt fællesskab og sammenhold, godt træningsmiljø, seriøs indstilling til træning, gode træningsmakkere og sidst men ikke mindst viljen til at hjælpe og støtte unge spillere på vej frem. Mine ambitioner for sæsonen 2009-10 er at udvikle mig, så jeg kan være med i toppen af dansk squash igen. Jeg vil spille holdkampe og derudover deltage i danske senior Challenger turneringer. Jeg vil deltage i det individuelle træningsprojekt, som Francesco Busi har udtaget mig til, og sidst men ikke mindst så er mine ambitioner at komme i top 5 på DK-ranglisten og komme i betragtning til senior landsholdet - EM 2010 |
 Foto: Claus Olsen
|
09.08.2009