Grauballe i finalen ved Nordic Junior Open
Af: Søren Gyde
Det var lige ved for vores unge talent
I weekenden 12. - 14. september blev der afviklet Nordic Junior Open i Malmø med deltagere fra hele verden. Den danske delegation bestod af 34 spillere, hvoraf de 7 var fra Herlev/Hjorten. Når hele den internationale juniorelite mødes, har vi ikke tradition for at stå på medaljeskamlen, når det hele er overstået, men denne gang gik det anderledes. Det sørgede vores stortalent Caspar Grauballe for. Caspar var seedet til at blive placeret mellem de 5 og 8 bedste i turneringen, men på sin vej til finalen slog han både den 2. seedede tysker Florian Silbernagl og den 3./4. seedede franskmand Lucas Vauzelle. I finalen stod Caspar overfor det finske stortalent og nr. 2 på den aktuelle europarangliste Henrik Mustonen. Denne opgave viste sig at være lidt for stor for Caspar, som måtte indkassere et nederlag på 3-0.
Caspar er dog formentlig rigtig godt tilfreds med sin indsats ved turneringen, og vi vil fra klubbens side ønske ham rigtig meget tillykke med den flotte 2. plads. Caspar er nu trådt et afgørende skridt op blandt de allerbedste spillere i verden.

Alle medaljetagerne ved Nordic Junior Open 2008. Bagerst til højre anes
Caspar Grauballe, Herlev/Hjorten
14.09.2008