Udskriv siden

Junior Camp i Tyskland

Af: Peter Gyde

Denne gang udenlands

Van der Valck Resort, Tyskland
11-13. marts 2010


Som opfølgning på de allerede gennemførte Junior Camps og som optakt til det forestående DM gennemførte klubben endnu en træningslejr for de bedste juniorer. I modsætning til tidligere, hvor træningslejrene er gennemført i Skinderskovhallen, blev turen flyttet til udlandet - nærmere bestemt til det hyggelige Van der Falck Resort i Tyskland.

Ligesom tidligere blev der gået til den under ledelse af Peter Gyde, som denne gang var assisteret af klubbens to juniortrænere, Pilak og Lau. Selvom der virkelig blev gået til den var der også masser af tid til at nyde de fantastiske omgivelser og det lækre badeland, hvor de forskellige rutchebaner blev testet.

Deltagerne har beskrevet weekendens oplevelser sådan her:

Af Maria, Ann-Sofie, Sabrina, Polle, Christine og Celina
Tidligt fredag morgen (10.30) mødte vi friske og veludviklede klar til en fed camp. Forventningerne var høje og alle var i godt humør på trods af regnvejret. Alle os spillere havde vores egen bus og det var superhyggeligt i alle de fem timer det tog før vi ankom til vores nydelige små ”smølfehuse” i Van der Valk resortet.
Vi blev positivt overraskede, da vi fandt ud af, at vi piger fik vores eget hus med lækre dobbeltsenge og hele tre badeværelser. Efter ankomst gik vi hårdt på med første træningspas i det ydmyge squashcenter med to baner lige ved siden af baren. Efter en hård gang træning fik vi serveret Charlotte-Gryde af vores madmor og efter middagen stod den på hygge, musik og "Far til Fire" på tysk.

Lørdag morgen ringede vækkeuret kl. 7.00, hvorefter campens første løbetur stod på programmet. Efter godt og vel en halv time i skoven, havde Celina forberedt et fint morgenbord til os andre. Klokken halv ti stod vi klar foran badelandet og da vi kom ind blev vi glædeligt overrasket over faciliteterne, hvor vi brugte hele formiddagen.
Herefter spiste vi frokost og så stod vi klar på squashbanen igen. Ved 5-tiden gav lederne os en udfordrende opgave. Vi blev opdelt i tre grupper og skulle konkurrere mod hinanden om hvem der var de bedste kokke, med lederne som dommere. Der var priser for det bedste samarbejde, den mest kreative anretning og de bedste kokke.
Allerede ved forretten var nogle ledere (Lau og Thomas) i ualmindeligt godt humør… hvilket gjorde aftenen endnu mere hyggelig. Da aftenens udfordrende aktivitet sluttede, gik vi til vores eget hus, hvor der blev RÅ-hygget med musik, mooning og tøsesnak.

Søndag morgen ringede vækkeuret endnu en gang kl. 7.00, hvor Peter Gyde igen igen hev os ud på en morgenløbetur. Resten af formiddagen stod på crime riding, minigolf og pakning. Da vi skulle spille minigolf fik Peter Gyde os til at planke det høje hegn, da personalet havde glemt at åbne til banen… Efter minigolfen stod valget mellem squash og badeland, hvorefter vi satte os i busserne med kurs mod Herlev.

Nu sidder vi seks MEGET tilfredse piger rundt om et bord på færgen efter en MEGET vellykket camp.

 

Af Bille, Jonas, Theis, Rasmus Gyde, Rask og Sund
Busturen var hyggelig og der var højt humør hele vejen. Da vi ankom gik vi hurtigt ind for at spille noget hyggesquash. Det var rigtigt sjovt – især da vi fik at vide, at vi skulle løbe 2 x 15 short sprints + 2 x 10 shuttles + 10 og 20 court sprints – DET VAR SJOVT..!!
Theis sov hele aftenen mens vi andre hyggede os med et spil røvhul.

Lørdag stod vi op klokken lort for at løbe en lille morgentur – det syntes hele drengeholdet var suuuuuper hyggeligt. Derefter tog vi en fysisk krævende og dybt seriøs tur i badelandet. Efter denne krævende tur fik vi noget superlækkert tørt brød til frokost. Så spillede vi noget mere hyggesquash (Peter elsker hyggesquash).
Da vi kom hjem til hytten tog Charlotte røven på os. Hun sagde, at vi skulle lave en 3-retters menu. Grupperne bød på tunmus med rejer, brød og AD-vokado. På grund af den fine anretning fik gruppen en præmie for mest kreative ret. Til dessert fik vi pandekager med is pyntet med kiwi og små chokoladestykker. ”Team-det-glade-køkken” fik præmien for det bedste samarbejde. Den fine hovedret bestod af rå kylling med bagte kartofler og kold sovs. Da de ikke havde været særligt kreative og hellere ikke kunne samarbejde, syntes Charlotte, at det var synd for dem og gav dem derfor præmien for bedste mad – ”host host”…

Søndag morgen stod vi op klokken halv lort for at løbe endnu en tur. Alle var med undtagen Theis, der var syg, Jonas, der havde ondt i knæet og Martin, der havde ondt i maven – måske efter den rå kylling.
Efter morgenløbet pakkede vi og spillede minigolf og bagefter kunne man vælge om man ville spille squash eller gå i badeland til klokken halv et, hvor vi skulle køre hjem.

På færgen blev vi sat til at skrive det her og der er ikke sket noget siden…

14.03.2011