Junior Camp med Peter Gyde
Af: Peter Houlberg
Igen med nye discipliner
Så har junior afdelingen haft endnu en camp med Peter Gyde.
Fredag eftermiddag d. 10/6 kl. 16 mødtes 12 juniorer og 4 senior elite spillere til udfordringer på militærets forhindringsbane på Østerbro. Peter og hans kollega Anders delte spillerne op i to hold og introducerede derefter alle forhindringerne til spillerne.
Nogle af forhindringerne viste sig at være en større udfordring end andre.
Efter godt halvanden times gennemgang var spillerne klar til den egentlige udfordring, gennemløb af banen på tid. Dette viste sig at være en ordentlig udfordring, og alle spillere var helt døde efter gennemløb, som Peter udtrykte det ”så gør det ikke noget hvis I smager af jern i munden”.
Efter gennemløb af forhindringsbanen fik spillerne en halv times pause hvor depoterne blev fyldt med hjemmelavede sandwich.
|
Så blev det tid til præcisionskast med håndgranater, dette var en disciplin til stor morskab for alle og elite spillerne blev kraftigt udfordret af juniorerne. Kasteren fik udleveret 16 håndgranater. Med dem skulle han/hun ramme fire forskellige mål - fire granater til hvert mål.
Den suverænt dårligste til denne disciplin blev meget overraskende CASPAR GRAUBALLE, han ramte vist overhovedet ikke noget !
Efter præcisions kastene var disciplinen nu længde kast med granater, hver spiller fik 3 forsøg og længste kast blev ikke overraskende kastet af SILAS -hele 50m med en 540g granat. |
 |
Dagens afsluttende øvelse var 2 km terrænløb. Samtlige spillere kæmpede rigtig flot, og løb hver især nogle rigtig gode tider, specielt når man tænker på, hvad de havde været igennem tidligere.
Efter dagens sidste øvelse blev der sluttet af med endnu nogle sandwich, og Peter offentliggjorde tiderne, som spillerne havde løbet på, samt gav en reminder på hvad juniorerne skulle have med af udstyr til den kommende dag.
 |
Lørdag morgen d. 11/6 kl. 9 mødtes 11 juniorer i Skinderskovhallen til 3 timers hård squash træning, hvor der var fokus på højt tempo og bevægelsestræning.
Til frokost blev der spist hos Anton som er restauranten / caféen i den nye svømmehal.
Efter frokostpausen stod træningen på 45 min. svømmetræning med svømmefødder på, hvor der blev lagt vægt på styrkelse af fodleddene, da de jo er meget hårdt belastet i squash. Herefter var der 45 min. frikvarter til spillerne, så de rigtig kunne få prøvet den nye svømmehal af, og lade op til dagens sidste øvelse! |
|
Sidste øvelse kl. 15 var til stor jubel for samtlige spillere 1 times spinning.
Timen startede med at alle fik indstillet deres cykler korrekt, derefter introducerede spinning instruktøren de forskellige tempi. Efter nøjagtig en times hård spinning var samtlige spillere godt brugte, selv Peter Gyde som selvfølgelig også deltog, var færdig, selvom han ikke var meget for at indrømme det. Godt nok smilte han bravt til fotografen, hver gang han kom forbi, han glemte dog at der i baggrunden stod et videokamera og optog hele seancen :-) |
 |
Lørdagen blev afsluttet med grillmiddag i haven hjemme hos Theis, hvor menuen stod på hjemmelavet burgere, grillpølser og en isdessert. Polle havde forlangt skumfiduser som skulle ristes på grillen, derefter blev de lagt imellem to mariekiks sammen med et stykke pålægschokolade, det skulle efter sigende være lækkert !
Tak til Peter Gyde for endnu en meget succesfuld camp.
13.06.2011