Junior Grand Prix i Birkerød
Af: Karina Christoffersen
med debutanter og optimisme
I denne weekend tog 14 juniorer til Birkerød for at spille JGP 5 turnering. Første turnering i denne sæson på Sjælland, så det var næsten som hjemmebane. 139 juniorer fra hele Danmark havde tilmeldt sig turneringen, og da der i Birkerød kun er 4 baner, så vidste vi det ville blive en tæt pakket turnering.
Det blev også nogle lange dage med kampe fra kl. 8 morgen til over midnat, men som sædvanligt så var der ingen sure miner hos juniorerne. Humøret var, som altid, i top og alle gjorde deres absolut bedste.
Selvom vi har flere juniorer som lige er rykket op i ny aldersklasse eller som er på vej tilbage fra skadespause, så er der allerede nu flot fremgang og der er masser af optimisme inden DM på hjemmebane i april.
Vi havde til denne turnering også 4 debutanter med – Rie i PU13 og Timian, Mikkel og Steen i DU11. Vores nye spillere gjorde det rigtig flot i gennem hele turneringen, og selvom der var både masser af nerver og spænding i kroppen blev det til nogle flotte kampe – RIGTIG GODT GÅET.
Resultaterne for vores juniorer blev som følger:
DU11: Steen nr. 4, Mikkel nr. 5, Timian nr. 7
PU13: Rie nr. 11
DU13: Rasmus Gyde nr. 4, Martin nr. 7
PU15: Christine nr. 2, Maria nr. 4
DU15: Theis nr. 15, Jonas nr. 16
PU17/19: Natasja nr. 5, Ann-Sofie nr. 6
DU17/19: Jannick nr. 17, Nikolaj nr. 21
Tak for endnu en dejlig weekend til alle juniorerne og lederne – vi tager en tur til om 14 dage i Kolding, til det sidste JGP inden DM.
04.03.2010