 |
Morten W. Sørensen kan fortsat kalde sig Danmarks bedste squashspiller. Ved DM 2008 i Kolding blev det til en 3-2 sejr over Åbyhøjs Kristian Grooss Jeppesen. Morten fik vist hele den danske squashverden, at han er i en klasse for sig, da han bagud 2-1 i sæt skiftede taktik og kørte sejren hjem på sit rutinerede henholdende spil. Kristian havde hele tiden mest lyst til at afgøre bolden, og det kom der flere fejl ud af i 4. og 5. sæt. Samtidig havde Morten det kølige overblik og fik flyttet Kristian rundt i alle banens hjørner. Specielt i 5. sæt var der ikke længere tvivl om udfaldet, og efter næsten halvanden times spil kunne Morten strække armene i vejret og juble over endnu et dansk mesterskab - det tredje af slagsen.
Det skal specielt fremhæves, at Morten i den grad viste god opførsel på banen, og i flere tilfælde valgte at spille bolden frem for at appellere. Det gjorde kampen langt mere seværdig for de mere en 100 tilskuere på tribunen. Det er den rette ånd, og det gør en stolt at kunne præsentere en spiller af denne type ved et DM
Stort tillykke til Morten |