Udskriv siden

Resultater Junior SM 2010

Af: Karina Hørdum

Guldmedaljer til Herlev/Hjortens juniorer igen

I weekenden blev der i Skinderskovhallen afholdt Junior Sjællandsmesterskabet i squash 2010. Det er første gang i mange år at SM bliver afholdt  og derfor var ungdomsafdelingen i Herlev/Hjorten Squash også meget tilfredse med det store fremmøde af juniorspillere fra hele Sjælland.

Turneringen blev afholdt på en enkelt dag, så de 46 juniorer indtog banerne meget tidligt lørdag morgen – klar til at kæmpe om de eftertragtede medaljer i de 7 aldersrækker.  Herlev stillede med i alt 18 juniorspillere og var repræsenteret i alle aldersgrupper.

Til Junior DM på hjemmebane for en lille måned siden tog Herlev 6 medaljer, heraf 2 af guld, og forhåbningerne til medaljehøsten var derfor igen høj.  Og alle spillerne levede fuldt ud op til forventningerne.

Af de i alt 21 medaljer tog Herlevs juniorer de 9 – heraf var de 4 af guld, 3 af sølv og 2 af bronze.

Den samlede medaljehøst  for Herlev/Hjorten Squash blev:

I rækken for drenge under 11 år tog Steen Sjørslev sit første mesterskab og guldmedaljen.

I rækken for drenge under 13 år gentog Rasmus Gyde succesen fra DM og tog igen guldmedaljen. Martin Rask fra Herlev tog sig af sølvmedaljen

I rækken for piger under 15 år skiftede Christine Christoffersen sin sølvmedalje fra DM ud med en af guld, Maria Frandsen tog sig af sølvet og  Pornphilai Crhstiansen tog
bronzen.

I rækken for piger under 19 år gjorde Herlev også rent bord - Sabrina Skaaning Larsen tog guldmedaljen, Malene Christensen tog sølv og  Ann-Sofie Sandbye Andersen tog bronze.

Tillykke til de 4 nye Sjællandsmestre og til de øvrige 5 medaljetagere.

Som til DM var der igen et rigtig stort fremmøde af tilskuere og der var hele dagen super stemning i hallen. Og det er allerede aftalt, at Birkerød afholder arrangementet næste år. Tusind tak til alle de forældre, som var med til at gøre dagen fantastisk.

Sæsonen er nu ved at være slut, men husk at vi i uge 22 skal have afgjort klubmesterskabet - der kommer mere om det snarest.

Se alle resultaterne fra Junior SM 2010

Se alle billederne fra Junior SM 2010

17.05.2010