Udskriv siden

Vi får nyt bookingsystem

Af: Søren Gyde

I løbet af sommerferien udskifter vi vores bookingsystem med et nyt og mere moderne.

Det nye system anskaffes som et led i vores udviklingsplan med henblik på at automatisere endnu flere processer i vores administrative arbejde. Det nye system medfører blandt andet, at:

  • nye medlemmer kan melde sig ind og betale deres kontingent med dankort direkte i systemet, og dermed få bookingadgang med det samme
  • medlemmer med klippekort kan fylde nye klip på kortet direkte i systemet og betale med dankort, så de købte klip er tilgængelige med det samme
  • vi ikke længere er afhængig af, at Internetforbindelsen i Skinderskovhallen fungerer, idet bookingsystemet nu ligger på en central server. Det er dog stadig muligt at booke baner via PC'en i hallen
  • medlemmerne får et væsentligt bedre overblik over reservationer og købte klippekort og medlemskaber, idet der føres et "kontoudtog" pr. medlem i systemet

Systemet, som har fået navnet halbooking.dk, er udviklet af vores faste samarbejdspartner Globus Data, som også står bag vores nuværende bookingsystem.

Vi glæder os til at tage halbooking.dk i brug, og vi har valgt at starte op på et tidspunkt, hvor aktiviteten i hallen er begrænset. På den måde håber vi at få en så smertefri overgang som muligt. Vi beder jer dog om at have forståelse for, at der er tale om et nyudviklet system, og hvis noget opfører sig underligt, må I meget gerne kontakte undertegnede på s.gyde@mail.dk med oplysning om præcis i hvilken situation problemet opstod. 

Når vi er klar til at tage halbooking.dk i brug vil du kunne læse mere her på siden.

Vi ønsker alle vores medlemmer en fortsat herlig sommer.

De varmeste sommerhilsener
På betsyrelsens vegne
Søren Gyde

28.06.2008